Prag i juletiden lever fuldt op til sit navn, "Den gyldne Stad", når tusindvis af lys stråler på de smukke, gamle bygninger. Der er julemarked flere steder i den gamle bydel, det største er på Rådhuspladsen. Som noget lidt specielt, har især børnene mulighed for at se levende dyr: bl.a. får og geder.

Der er markeder flere steder i byen. Udover på Rådhuspladsen er der også boder på Wencelas Torvet og Havelske Trziste. Der bliver i løbet af rejsen god tid til at udforske de forskellige markeder, men også resten af denne fantastiske by.

På en af udflugterne besøger vi glasværket Rückl ved landsbyen Nizbor. Der er 165 ansatte og man eksporterer primært bøhmisk glas til markederne i USA, Nær- og Mellemøsten, Japan, Singapore og Rusland.

Familien Rückl har produceret glas igennem 300 år. Familien menes at være kommet til Bøhmen fra enten Schweiz eller Italien. Sebastian Rückl, som var firmaets grundlægger var en fremragende glaspuster, og efter hans død er firmaet blevet ved med at gå i arv ned gennem familien.

Der vil naturligvis være mulighed for at købe en ekstra julegave i glas, når vi besøger fabrikken, men der er ingen tvang.

Læs program, klik her

Pakkerejse

Hurtigsøgning